Download samtaleværktøjet her for at tjekke dine egne symptomer. I værktøjet finder du også en række spørgsmål, som du og dine pårørende kan tale om forud for jeres samtale hos lægen.
Som parkinsonramt kan du opleve, at både kropssprog og ansigtsmimik bliver udjævnet. Det betyder, at det bliver sværere at kommunikere via kropssprog og ansigtsudtryk, fx løftede øjenbryn eller et anerkendende nik. Også din stemmeføring kan blive påvirket, så du taler langsommere eller ’ryster’ på stemmen.
Mange parkinsonramte oplever muskelkramper i enkelte eller flere muskelgrupper på kroppen. Muskelkramperne gør, at musklerne virker stive. Derfor kan de også påvirke kropsholdningen, fordi ben og arme forbliver bøjede og ryggen bliver mere krum.
Parkinsons sygdom påvirker især evnen til at bevæge sig. De største problemer forårsages af hypokinesi, som betyder bevægelseshæmning. Problemerne begynder oftest i hånden eller foden. Det betyder for eksempel, at armen holder op med at svinge med, når man går. Det kan også være sværere at få armen til at ’lystre’, når man eksempelvis ønsker at gribe efter noget.
Mange parkinsonramte oplever dirrende eller rystende bevægelser i hænder og fødder. Bevægelserne er ufrivillige og kan gøre det vanskeligt at udføre små ting i hverdagen som at løfte kaffekoppen op til munden eller skrive indkøbslisten. Ofte bliver rystelserne dog mindre, så snart man bevæger sig.
Som parkinsonramt er dopaminniveauet i kroppen lavere end normalt. Det svækker kommunikationen mellem muskler og nervetråde, hvilket gør musklerne i tarmen stive og træge. Maden bearbejdes langsommere, og det kan give forstoppelse, hvilket kan påvirke kroppens mulighed for at optage medicinen. Flere oplever også at skulle besøge toilettet oftere, fordi blæren har vanskeligere ved at ’holde’ urinen inde.
En af de hyppigste symptomer på Parkinson er hypokinesi, som betyder, at kroppens bevægelser bliver hæmmet. Til trods for at man har fuld kraft i musklerne, får man alligevel sværere ved at bevæge sig. Armen holder op med at svinge, når man går, det bliver vanskeligere for hånden at skrive bogstaver og gentagende bevægelser, fx tandbørstning, føles trættende.
En af de hyppigste symptomer på Parkinson er hypokinesi, som betyder, at kroppens bevægelser bliver hæmmet. Kroppens naturlige bevægelser ændrer sig, og dine bevægelser bliver mindre og langsommere. Det betyder fx, at din gang bliver sværere at kontrollere og dine trin bliver kortere og trippende.
Flere parkinsonramte oplever muskelkramper i få eller flere forskellige muskelområder på kroppen. Kramperne er typisk ikke smertefulde, men medfører alligevel træthed. Stivheden kan også betyde, at bliver sværere for kroppen at lystre, når hjernen ønsker at bevæge sig. Du får sværere ved at ’sætte i gang’.
Nogle parkinsonramte oplever depression. Det kommer fx til udtryk som manglende initiativ og energi. Man bliver siddende uden at foretage sig noget, mister spontaniteten og føler sig trist. Ofte kan medicinen have betydning for humøret. For lidt medicin kan medføre tristhed og for meget kan medføre overentusiasme.
Mens de motoriske symptomer er synlige for enhver, findes der også en række mere usynlige symptomer, som er mindst lige så vigtige at holde øje med. Kognitive symptomer kan være problemer med hukommelsen, sproget, koncentrationen samt evnen til at overskue og klare hverdagens gøremål.
Der findes to typer symptomer på Parkinsons sygdom, de motoriske og de non-motoriske. Selvom symptomerne måske kan virke voldsomme, er det vigtigt at huske på, at der findes mange typer behandling, som kan fjerne eller dæmpe de fleste symptomer.
De motoriske symptomer på Parkinson har at gøre med kroppens bevægelser. De betyder, at bevægelserne bliver langsommere og musklerne stive. Andre oplever rysten og balanceproblemer.
De motoriske symptomer kan betyde meget i din hverdag som parkinsonramt eller pårørende. Heldigvis kan langt de fleste motoriske symptomer behandles, så de enten forsvinder eller dæmpes. Tal med din læge eller sygeplejerske om, hvilke symptomer du oplever og hvorvidt de bliver værre i nogle perioder af dagen. Oplever du mange svingninger, kan det hjælpe at ændre i den medicin, du får.
De non-motoriske symptomer på Parkinson har at gøre med det, som ikke er relateret til evnen til at bevæge sig. Det kan fx være nedsat lugtesans, søvnforstyrrelser og forstoppelse. Andre non-motoriske symptomer er såkaldte kognitive symptomer. Det kan for eksempel være depression, angst og problemer med hukommelse, sprog og koncentration.
Selvom de non-motoriske symptomer er sværere at få øje på end de motoriske, er de mindst lige så vigtige. Faktisk oplever parkinsonramte ofte, at de non-motoriske symptomer er mere generende i hverdagen end de motoriske symptomer er. Ligesom de motoriske symptomer kan også de non-motoriske symptomer lindres gennem behandling. Involvér lægen eller sygeplejersken, hvis du oplever non-motoriske symptomer eller har mistanke om kognitive symptomer, som påvirker din hverdag. På den måde kan I sammen finde frem til en behandling.