TO BE REPLACED

Hvad betyder søvn for Parkinsons sygdom?

En god nats søvn er vigtig for, hvordan du har det som parkinsonramt. Det handler om dit generelle velvære, men også om, at medicinen faktisk virker bedst, hvis du er frisk, når du tager den.

Desværre oplever mange, at det bliver sværere at falde i søvn og sove godt igennem natten, efter de har fået diagnosen.

Du kan opleve at vågne oftere i løbet af natten eller være besværet af stive muskler, som gør det svært at vende sig. Nogle parkinsonramte oplever også, at de drømmer mere end før, hvilket forringer kvaliteten af søvnen.

Som pårørende kan din søvn blive påvirket af, at din partner sover dårligere eller er meget urolig om natten. For nogle hjælper det at sove hver for sig. Andre finder rutiner som gør, at de sover bedre. Det kan fx hjælpe at undgå koffein og elektronik før sengetid. Også motion er en vigtig kur mod søvnbesvær.

Endelig kan det hjælpe at købe mørklægningsgardiner, så soveværelset er helt mørkt. Og så gør varme det sværere at sove, så sørg for, at soveværelset er køligt, når du skal sove.

Hvis problemerne ikke går væk eller bliver værre, så tal med din læge om, hvad I kan gøre.

Søvn er vigtigt – både for ramte og pårørende

Niels, som har Parkinson, og hans kone Gitte fortæller om søvn og Parkinson.

Parkinson kan betyde, at den parkinsonramte har sværere ved at sove igennem hele natten, fx på grund af overbevægelser. Uroen kan også påvirke kvaliteten af den pårørendes søvn. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler, så begge parter sover bedst muligt.

 

Følg os på sociale medier